Friluftslivstudent Signe ved Vancouver Island University

Det har været en utrolig lærerig og spændende oplevelse at være på udveksling til Vancouver Island, udover den enestående smukke natur har menneskerne gjort indtryk. Livsstilen på øen er tilbagelænet og der er en general stemning af at det er vigtigt at komme ud og nyde livet.

Hvem er jeg?

Hej fra Nanaimo!

Mit navn er Signe, jeg er studerende ved USN i Bø hvor jeg læser en bachelor i friluftsliv, kultur- og naturveiledning i Bø. Jeg er egentlig dansk men ligesom så mange før mig, blev jeg bjergtaget af den norske natur og kulturen omkring friluftsstudiet. Da jeg fik muligheden for at tage på udveksling på 5. semester, var jeg ikke i tvivl om at jeg måtte til Canada. Selvom jeg satte pris på min hverdag og studie i Bø, var det en fin mulighed for at få nogle andre perspektiver på hvordan man forholder sig til friluftsliv i andre kulturer.

Hvorfor søkte jeg meg til denne institusjonen?

Jeg søgte udveksling til Vancouver Island University (VIU) primært på grund af universitetets beliggenhed i byen Nanaimo centralt på den naturskønne ø Vancouver Island i British Columbia.

Hvordan var mottagelsen?

Modtagelsen på universitetet var velorganiseret, med omkring 1800 internationale studenter er det en velkendt sag for dem at byde nye studerende velkommen. Universitet tilbyder b.la. hjælp med at finde bolig og arrangerer intro-aftner og udbyder et online kursus der besvarer spørgsmål om alt fra kultur, økonomi, velfærd og integration.

De ansatte på universitetet er generelt hjælpsomme og engagerede, den canadiske stereotype om et venligtsindede og snaksagligt folkefærd lever i bedste velgående på VIU. I starten var tilrettelagt en særlig intro-uge for internationale studenter med rundvisning, introduktion til forskellige tilbud på skolen og sociale arrangementer. Alt sammen var bidrog til en følelse af at blive taget godt imod.

Fasiliteter på campus

Skolen er placeret med den bedste udsigt i Nanaimo med skoven bag sig og udsigt mod de canadiske Coast Mountains på fastlandet. VIU har over 16000 og knap 50 forskellige studieretninger og er derfor af en betydelig størrelse. De fleste bygninger på campus er af nyere dato og faciliteterne er generelt upåklagelige. Biblioteket er centralt for campus med en kaffebar og adskillige læsesale og sofa områder er det et populært tilholdssted. Næstefter kommer kantinen der er drevet af den kulinariske studieretning og altid byder på fristelser fra hele verden. Med sin egen student drevne bar er det også altid muligt fejre når lejligheden byder sig, torsdage er baren især velbesøgt med mulighed for karaoke indslag. Som en del af det at være international student skal man godtage en sundhedsforsikring fra universitetet der sikrer adgang til en læge, tandlæge og sundheds relaterede udgifter. Derudover har universitet tilknyttet psykologer og forskellige samtale- samt mindfulness forløb til den særligt stressede studerende. Sport er generelt stort i Canada, og ofte en god samtale starter. Mange af de sociale tilbud skolen arranger drejer sig om sport. Hvad enten det er at se skolens semiprofessionelle hold konkurrere mod andre universiteter eller deltage i hyggeligaen er der rig mulighed for at involvere sig. For de dem der interesserer sig for sport i mindre grad, bliver der tilbudt udendørsaktiviteter som surfing, kajak, hiking for de kreative anlagte er drama, billedkunst og film- og foto klubber.

Hvordan bodde jeg?

Under mit udvekslingsophold boede jeg hos en familie med to børn hvor moren arbejdede på universitetet. Jeg havde i værelse i 1 etage med eget bad og et lille køkken. Boligen lå 10 km fra universitetet, hvor det tog ca. 45 min på cykel og 30 min i bus. Der er generelt mangel på boliger i Nanaimo og det kan være vanskeligt at finde et sted at bo i en overkommelig prisklasse. Jeg fik tilbudt værelset ved at sende en kort video hilsen til Universitet.

Hvordan var prisene sammenlignet med norske?

Nanaimo er ikke nogen billig by at bo i derfor er det ikke urealistisk at skulle budgettere omkring 10.600 nok. om måneden for leveomkostninger ifølge VIU´s egne beregninger. Priserne ligner generelt norske priser, dog er restauranter og drikkevarer billigere, dog kommer drikkepenge i tillæg i alle servicefag. Det kan være vanskeligt at komme rundt og opleve øen uden en bil, derfor er det anbefalet at lægge penge til side til at leje en for et par weekender. Dette koster i gennemsnitligt 300-600 kr. om dagen hvortil benzin kommer oveni. Hvis man ikke er til at leje en bil, er der rig mulighed for at komme på ture gennem universiteters internationale afdeling, der arrangerer ugentlige ture rundt på øen. Man finder hurtigt ud af at biler er utrolig værdsat på øen, og der generelt ikke er en stor kultur for offentlig transport eller at gå og cykle.

Var det kulturforskjeller?

Nanaimo er en nordamerikansk by som man forestiller sig den, masser af biler store indkøbscentre, drive-thu kaffebarer og utallige sportsarena. Der er et hyggeligt lille handelscentrum med cafeer, barer, restauranter og forskellige butikker og natklubber.
Man skal dog tænke sig lidt mere om i Nanaimo, idet der er et problem med hjemløshed er der dele af byen man skal undgå om aftenen. I det store hele har det været en tryg oplevelse at være her, men man må være forberedt på at tage sine forholdsregler.


Byen en helt fantastisk beliggenhed ret ved havet, omgivet af smukke bjerge, og ikke langt til naturskønne områder hvor der er gode muligheder for klatring, mountainbikeing hiking mm. Fra Nanaimo er det også muligt at sejle til flere småøer der byder på en helt særlig natur og stemning med masser af lokale kunstnere.

Hvordan var studiet?

Både personligt og fagligt fik jeg rigtig meget ud af at prøve at studere på en anden måde.

Jeg havde fagene:

• RMGT 259: Sustainability in recreation
• RMGT 230: Leisure across the lifespan
• CYC 152: Interpersonal communication skills in a therapeutic context
• RMGT 161: Organising and leading recreation activities
• TRMT 410: Leisure planning for resilience

De er en blanding mellem 1. 2. og 4. års fag, hvilket gør at niveauet varierer og forventninger til hvad man kan variere. Jeg vil anbefale at man vælger 2. 3. og 4. års fag da det første år på universitetet i Canada minder mere om vores gymnasie og aldersgennemsnittet og niveauet er derefter. Arbejdsmængden er omtrent den samme i de forskellige fag, og man skal regne med at de er både rapporter, gruppearbejde, projekter og præsentationer der løbende skal afleveres i alle fag. I nogle fag er også midtvejs og afsluttende eksamener, hvilket jeg dog undgik. Det at man skal aflevere noget så ofte gør at man ikke kommer bagud i fagene og læringsudbyttet er stort. De undervisere jeg har haft har været enormt engagerede i den individuelles læring. Der stor forskel på at studere i Canada versus i Norge i forhold til hvordan uddannelserne er bygget op, hvor kan kombinere flere fag på kryds og tværs af forskellige fagområder. Fagene i Canada er meget specifikke hvor man fokuserer på et relativt snævert fokusområde. Den største forskel jeg har oplevet er at undervisningen i Canada er meget guidet og styret med løbende feedback, hvor man i Norge i højere grad kan disponere sin tid og tage ansvar for egen læring.

Anbefaler jeg utveksling?

Det har været en utrolig lærerig og spændende oplevelse at være på udveksling til Vancouver Island, udover den enestående smukke natur har menneskerne gjort indtryk. Livsstilen på øen er tilbagelænet og der er en general stemning af at det er vigtigt at komme ud og nyde livet. Det har især været interessant at lære om det oprindelige folk på Vancouver Island, deres kultur og nære forhold til naturen.

Det er ikke nogen tvivl om at Nanaimo er en dyr by at bo i og det kan være lidt at et kulturchok at flytte dertil fra bygde Norge. Men den måde jeg er blevet taget i mod på, på universitetet, de mennesker jeg har mødt undervejs og de fantastiske oplevelser British Columbia byder på har gjort det til en helt unik oplevelse jeg ikke ville have været foruden.

Min opplevelse totalt

Veldig bra
Veldig bra
Veldig bra
Veldig bra
Veldig bra
Les mer om Vancouver Island University (VIU)
Dette reisebrevet handler om
done VIU
done Canada
done Friluftsliv, kultur- og naturveiledning

Sjekk ut alle stedene du har mulighet til å dra med utvekslingsvelgeren